: Tornhøjvej 14, 9220 Aalborg Øst : 98 15 74 44 : kontor@oestskolen.dk Sociale medier:

Det siger de

Forældre

Jeg synes der er en grundholdning om at man er ambitiøs på børnenes vegne, på en tålmodig måde, man vil gerne have dem over et sted hvor de på egen hånd ønsker at gøre sig umage og selv kan se en mening med tingene. Og det virker! Der er masser af gåpåmod og iver. Mit barn er altid glad for at komme i skole og imødeser sommerferien med blandede følelser. […] Alle mine børn skal gå her.

Far med børn i 0. og 3. klasse

Min datter startede på Aalborg Handelsskole. Hun bestod begge optagelsesprøver, i første forsøg, for at komme ind. Hun fik i går 10 til danskeksamen. 🙂

Jeg tror ikke hun ville have klaret det, hvis ikke det havde været for skolen. I gav hende støtten og troen på sig selv. [Den tidligere skole] havde nedbrudt hende. I løbet af de to år hun gik på Waldorfskolen var det en helt anden pige jeg fik hjem hver dag. Glad, mere tro på sig selv, flere venner. Det er bevis på at det I gør, virker.

En fantastisk skole, med dygtige lærere.

Mor til tidligere elev i 10. klasse

Elever

Det jeg godt kan lide ved skolen er at alle er så søde ved hinanden. Og der er god undervisning. Man lærer noget her.

Elev i 8/9. klasse

Jeg kan godt lide at gå her på grund af den spændende undervisning og de kreative ting vi laver og alle de søde lærere og elever. Begyndte på skolen for mindre end et halvt år siden og har lært mere end på min gamle folkeskole. Helt perfekt skole.

Elev i 8/9. klasse

Jeg synes det er rart […] at dagene er okay korte.

Elev i 8/9. klasse

Jeg har gået på tre skoler. Og det her er nok den bedste jeg har gået på.

Pige i 8. klasse

Jeg synes, det er en rigtig god skole, og jeg er rigtig glad for at være kommet her i forhold til den anden skole, jeg har gået på. Man er så velkommen. Og man har så meget kærlighed. Og man giver det til alle.

Pige i 7. klasse

Det er sjovt at gå i skole fordi man skal lære så meget. […] Jeg er også blevet helt vildt god til at tegne!

Dreng i 0. klasse

Læs mere om hvordan vi gør. Og nøjes ikke kun med at læse om os, kom og oplev skolen og tal med os. Steinerpædagogik skal opleves.