Evalueringsprocessen i skoleåret 2008/2009
Med afsæt i skolens værdigrundlag og formål valgte vi gennem dialogbaserede undersøgelser at evaluere nedennævnte dele af skolens undervisnings – og fritidstilbud. Som udgangspunkt blev en evalueringsplan udarbejdet på en pædagogisk dag, hvor lærerkollegiet i fællesskab valgte fokusområder og metoder. Det blev besluttet som metode, at der skulle udarbejdes skriftlige redegørelser af nuværende praksis i de valgte fagområder, dels så det efterfølgende nemt vil kunne dokumenteres, hvor udvikling finder sted, og dels for at få et overblik over skolens aktuelle undervisningstilbud inden for de valgte fag. Evalueringen er foregået på de ugentlige lærermøder.
Arbejdet med at udvikle vores evalueringsmetoder vil foregå kontinuerligt, så alle over tid bliver fortrolige med de processer, der lægges til grund for evalueringsresultaterne.
SMITTE modellen søges på sigt inddraget som redskab.
Evalueringen
De valgte fokusområder :
Skolens evalueringsmåder i forhold til elevernes udbytte af undervisningen.
Vidnesbyrd – udtalelser – arbejdshæftekommentarer o.lign.
Mundtlig evaluering af eleverne
Forældremøder – konsultationer
Danskfagets muligheder på skolen.
Pensum
Klassesæt og materialer
Håndarbejde
Rammen for faget
Nye elever
Musikundervisningen
Obligatorisk instrumentvalg
Orkesterarbejdet
SFO
Det pædagogiske tilbud
Aktiviteter
De fysiske rammer
Skolens evalueringsmåder i forhold til elevernes udbytte af undervisningen.
Fokusområder
1. Vidnesbyrd, udtalelser og arbejdshæftekommentarer har selvsagt til formål at give fyldestgørende bedømmelser af elevernes samlede præstationer ud fra faglige krav og ud fra skolens værdigrundlag om at fremme børns naturlige alsidighed og derved styrke deres personlige og sociale ansvarsbevidsthed, tolerance, kreativitet og faglige fundering. Under evalueringen er der opstået flere spørgsmål i forhold til vores praksis.
Hvordan ser det ud med anvendelsen af vidnesbyrdene i overgangen til ungdomsuddannelserne?
Hvad synes forældrene – vi savner feed-back.
Skal vidnesbyrdene fortsat være håndskrevne i underskolen?
Hvordan arbejdes der med løbende notater til de enkelte fag, så processen strækker sig ud over hele skoleåret?
Fra hvilket klassetrin påbegyndes de skriftlige kommentarer i periodehæfterne?
Bliver tidsfristerne overholdt?
2. Mundtlig evaluering af eleverne indgår i alle sammenhænge af skolelivet.
Hvordan udformer denne evaluering sig på de forskellige alderstrin?
Er vi opmærksomme nok på alle elever?
3. På forældremøder fremlægges det pædagogiske og det undervisningsmæssige indhold for forældrene. Der tales om praktiske forhold og begivenheder, som har været, eller som kommer. Det er drøftet, om der er brug for at udarbejde en overordnet plan for, hvad der skal være gennemgået på forældremøderne på de enkelte klassetrin for at sikre, at alle forældre får ensartede informationer igennem deres børns skoletid.
Hvordan er strukturen på forældremøderne opbygget på de forskellige klassetrin?
4. Konsultationer eller skole/hjemsamtaler er årligt tilbagevendende på alle klassetrin. Der er år, hvor der både skrives vidnesbyrd og afholdes 2 samtaler indenfor en klasse. Det er i overkanten af, hvad vi med den nuværende lærerstab kan overkomme.
Hvilke justeringer er vi nødt til at foretage, så der kommer mere ensartethed i forløbene?
Opfølgningsplan
Ad.1
Vi vil fremadrettet sikre os viden om, hvordan elevernes vidnesbyrd bliver brugt i overgangen til ungdomsuddannelserne. En metode kunne være at udforme et spørgeskema til dette brug.
Vi vil gå i dialog med forældrene umiddelbart efter sommerferien, for at søge feed-back.
Vi vil drøfte spørgsmålet om de håndskrevne vidnesbyrd. Kigge på grundene til, at det tidligere har været reglen, at vidnesbyrdene først er maskinskrevne fra 9. klasse.
Ad. 2.
Vi vil hurtigst muligt tage emnet op på et lærermøde og igennem drøftelser nå frem til klarhed over spørgsmålene. Vi vil tage udgangspunkt i elevernes forskellighed og muligheder for at lære og udvikle sig gennem de mundtlige evalueringer.
Ad. 3.
Vi vil kortlægge situationen et år bagud og der ud fra bedømme, hvordan forløbet skal være med hensyn til antal af konsultationer og skolehjem samtaler i kommende skoleår.
Danskfagets muligheder på skolen
Fokusområder
1. Pensum, slut – og delmål er gennemgået. Vi har sikret os, at der er sammenhæng med skolens waldorfpædagogiske grundlag og formål. Danskfaget vil være et fast fokusområde i fremtidige evalueringer.
2. Der er igennem evalueringen opstået et ønske om at gennemgå skolens materialer i forhold til danskfaget. Det drejer sig om klassesæt og frilæsningsbøger til de enkelte klassetrin. Skolen arbejder uden egentlige lærerbøger, men specielt i forhold til litteraturundervisningen er der behov for gode materialer.
Opfølgningsplan
Ad 1.
Til kommende evalueringer i faget vil vi udarbejde en delplan, som skal give overblik over praksis i danskundervisningen på de forskellige klassetrin.
Ad. 2.
Gennemgå alle materialer og afdække behov og muligheder for nyindkøb. Der er nedsat et udvalg, som skal løse opgaven.
Håndarbejde
Fokusområder
1. Skolen har ud fra sin waldorfpædagogiske lærerplan håndarbejde på skemaet i alle klasser i stort set alle skoleår, så elever, der optages på skolen inde i forløbet, skal derfor igennem en periode med at lære de grundlæggende teknikker, hvilket kræver en del hjælp og støtte.
2. Skolen råder i år ikke over et specifikt håndarbejdslokale pga. pladsmangel. Det betyder
At en del materialer skal transporteres imellem de forskellige undervisningslokaler.
At der ikke er mulighed for at udstille elevarbejder til inspiration og motivation i et bestemt lokale.
At teknisk udstyr ikke har en fast plads, og at det ikke er nemt at sikre, at tingene fungerer og bliver efterset.
3. Pensumplanen indeholder forskellige teknikker og forslag til valg af tekstile emner, som eleverne skal lave på de enkelte klassetrin. Der har tidligere været bestemte traditioner for valg af emner og materialer, men det er blevet tydeligt igennem evalueringen, at det ikke er så givet, om klasserne kommer igennem de samme discipliner.
Opfølgningsplan
Ad. 1.
Vi vil finde løsninger til at sikre, at nye elever bedst og hurtigst muligt kan erhverve sig de grundlæggende færdigheder, og derved komme hurtigt i gang med klassetrinnets pensum i faget. Arbejde på at etablere venskabsklasser, så de ældre elever af og til kommer til hjælp, når det drejer sig om yngre elever.
Ad. 2.
Vi vil undersøge muligheder for, at der igen kan indrettes et faglokale, hvor fagmaterialer kan være bedre tilgængelige og mere overskuelige. Vi vil forsøge at gøre materialebeholdningen op, så vi kan lave et relevante fagbudget til næste skoleår.
Ad. 3.
Vi vil gennemgå de seneste 2 års valg af tekstile emner og sammenholde resultatet med lærerplanens muligheder. Derefter tage stilling til emner, som man som minimum skal have været igennem på de enkelte klassetrin.
Musikundervisningen
Fokusområder
1. Musikundervisningen er en central del af skolens undervisningstilbud. Det første instrument er en pentaton fløjte, som introduceres i 1. klasse eller lidt tidligere ved sammenlagte klasser. I slutningen af 2. klasse eller i begyndelsen af 3. klasse får eleverne en c-blokfløjte, som bruges i musikundervisningen igennem nogle år. I 4. klasse spiller eleverne violin og i 5. klasse tilstræbes det, at alle elever vælger et orkesterinstrument. Det har tidligere været obligatorisk, da eleverne i 6. klasse blev optaget i skolens symfoniorkester. Der har imidlertid ikke været mulighed for at tilbyde orkesterundervisning i så stor udstrækning igennem de sidste par år, og det kan derfor være svært at motivere nogle af eleverne til at vælge et instrument. I evalueringsforløbet er der blevet sat fokus på denne problematik. Skolen har tilbudt obligatorisk orkesterundervisning til 6. klasse og frivilligt orkester fra 7.-10. klasse i indeværende skoleår. Det fungerer godt, og der er et ønske om, at gøre undervisningen obligatorisk fra 6. klassetrin fremover i håb om at få opbygget et egentlig skoleorkester igen. Spørgsmålet er, hvordan vi kan gøre det omkring de sammenlagte klasser. Ligeledes skal der tages stilling til den enkelte elevs valg af orkesterinstrument og stillingtagen til, om det skal være obligatorisk at eleverne vælger instrument i 5. klasse, eller om blokfløjten kan indgå som orkesterinstrument.
Opfølgningsplan
Ad. 1.
Gennem dialog mellem klasselærere, musiklærer og forældre finde et realistisk mål for elevernes deltagelse i en evt. obligatorisk musikundervisning. Afklare, om obligatorisk orkester vil få en betydning i antal elever, der vælger at gå på ekstern musikskole.
Finde metoder til at videreudvikle skolens nuværende musikkultur. Der er tilfredshed med klasseforløbene i forhold til blokfløjteundervisningen, så elevernes valg af orkesterinstrument er et anliggende, som vi vil bede musiklæreren om at gå ind i med hensyn til vejledning af elever og forældre.
Afklare skolens egne muligheder for at tilbyde instrumentalundervisning uden for skoletid, da der vil være elever, som ikke bliver tilmeldt musikskole.
Morgensang
1. Skolen har morgensang en gang ugentligt, hvilket har været et forsøg igennem et par år. Tidligere var det hver dag, men en oplevelse af et for lille udbytte af dette fælles anliggende gjorde, at man ville finde en ny form, som måtte spire frem af et behov. Der er tradition for klaverledsagelse til sangene, så da skolens faste pianist samtidigt blev løsere knyttet til skolen, valgte man at ændre til den ene gang om ugen. Der er igennem den senere tid kommet tilkendegivelser fra både elever og lærere om, at man gerne vil tage morgensangsemnet op igen. Vi har evalueret den nuværende morgensangssituation og besluttet, at det nu er tid til at tage situationen op igen.
Opfølgningsplan
Ad 1.
Der skal nedsættes et morgensangsudvalg, som får til opgave at lave et oplæg til indholdet i morgensangssituationen. Der er ønsker om, at eleverne viser noget for hinanden, at man kender morgensangene mindst en uge i forvejen, så man kan nå at øve i klasserne, og at der bliver f.eks. tændt et lys.
SFO
Denne del af evalueringen er beskrevet af personalet i fritidsordningen, og den har derfor en anden udformning.
Når skolen slutter for de mindste klasser, har de timevis været beskæftiget med eventyrfortælling, sang og forskellige fag. Formiddagen er skemalagt og forløber efter lærernes bestemmelser. Når børnene kommer i SFO´en, er det tid til at udfolde sig i fri leg og bruge nogle af de færdigheder, som der er blevet indøvet om formiddagen. SFO´en er baseret på, at børnene efter skole kan holde fri, og at de selv kan vælge aktiviteter. Skolefritidsordningen følger skolens rytme og understøtter det pædagogiske forløb, der overordnet er tilrettelagt for året. Personalet i Skolefritidsordningen deltager hver torsdag i skolens møder, således er man altid orienteret om, hvad der foregår af tiltag på skolen. Når SFO´en åbner kl. 12.15, er vi parate med en god modtagelse, vi hilser på alle børnene, spørger hvordan de har det og ser efter, om de har passende med tøj på. At sørge for ordentlig påklædning kan tage lidt tid, måske synes barnet ikke, det er nødvendigt med overtrækstøj, måske er der ikke noget overtrækstøj, eller tøjet er glemt i skolen. Børnene kan have nogle ting, der skal udredes, et barn, der ked af det, skal trøstes, legeaftaler med andre børn i SFO´en fremlægges. Børnene bliver set og hilst ordentligt på, det betyder noget for deres velbefindende resten af dagen. Efter denne velkomst er børnene klar til at gå ud for at lege på legepladsen, som indbyder til masser af fri leg.
Dagsrytmen er:
Goddag. Fri leg og udendørsaktiviteter fra ankomst til 13.30. Eftermiddagsmad fra 13.30 til 14.00. Aktiviteter og fri leg indenfor, i overdækkede areal eller udenfor. Vi lukker kl. 16.30. Vi forsøger at skabe forhold for børnene, der er så hjemlige som muligt. De voksne går desuden foran med et godt eksempel. De voksne udviser en omsorg for stedet, for de fysiske rammer og for børnene. Vi har aktiviteter i gang såsom oprydning og rengøring ude og inde og maling, istandsættelse og indretning af SFO´en. Især oprydning og rengøring tager faktisk meget af vores tid. Istandsættelsen af SFO´en har fyldt meget og er en proces, som fortsætter, forældre har hjulpet, pedellen har hjulpet, vi selv har lavet en hel del, og drømmen er ved at blive realiseret i form af et lille træværksted, et bord og bænk, hvor vi kan lave alt fra blomsterdekorationer, tegne, modellere osv., en stor tavle hvorpå børnene kan tegne med kridt og et hyggehjørne med bænke, hvor der kan fortælles eventyr, strikkes, snakkes osv. Eller vi bager, forbereder eftermiddagsmad, planter blomster ude og inde. Året igennem forbereder vi ting til næste julebasar. Dette er en mængde meningsfyldte aktiviteter, som er nødvendige, og som børnene lærer af og efterligner. Huset lever, børnene mærker dette mere eller mindre bevidst, de hjælper til eller synes måske bare, at brødet dufter dejligt. Indendørs har børnene muligheder for aktiviteter såsom: bagning, sløjd, leg med klodser i garderoben, tegning, togbane, dukkekrog, forskellige former for håndarbejde såsom origami (papirfoldning), bearbejdelse af uld, stikning, hækling, syning af f.eks. små dukker alt efter barnet ønsker og humør. Udendørs er der mulighed for boldspil, klatrelege, hulebyggeri, sandkasselege, svævebane, bål og snitteri, alt foregår under hensyntagen til årstid og vejr. Er vejret for barskt og kedeligt, har vi heldigvis vores overdækkede areal, hvor der efterhånden kommer nogle flere former for aktiviteter.
Der laves hvert halve år en plan for aktiviteter i SFO´en. Indtil nu har den fysiske indretning fyldt en del, men fremover bliver det formodentligt mindre, og der bliver plads til andre ting. Efter dagens aktiviteter slutter vi af, måske har nogle børn været i gang med en leg hele dagen, og det er jo også fint. Allersidst på dagen bliver der mange gange fortalt en historie, et eventyr, drukket te og lavet papirfoldning, det er en rigtig hyggestund, som alle nyder meget. Der kan dog nogle dage være stress på, fordi jeg på det tidspunkt er alene og ligesom må være både ude og inde på en gang.
Fokusområder
Fortsat indretning af Fritidsordningen. Videreudvikling af mulighederne for aktivitetstilbud.
Opfølgningsplan
Mere hjælp af forældre til det resterende arbejde i fritidsordningen, mere forståelse fra alle for at fritidsordningen ikke er et sted, hvor man lægger og opbevarer alt muligt, som vi så skal bruge tid på at rydde op.