: Tornhøjvej 14, 9220 Aalborg Øst : 98 15 74 44 : kontor@oestskolen.dk Sociale medier:

Spørgsmål

Spørgsmål om skolen

Er steinerskoler en slags eksperiment?

Nej. Steinerskolebevægelsen er over 100 år gammel. Det er verdens største internationale skolesystem med over 1000 “Waldorf schools” på verdensplan i mere end 60 lande.

Fordi det virker. På tværs af kulturer. Der er ikke to skoler der er ens. Grundtanken er ikke ensretning, men fleksibel medmenneskelighed og helhedssyn. Det er et almengyldigt og veludviklet system, også mere modent end f.eks. den danske folkeskole som jo stadig gennemgår reformer der ikke altid er lige vellykkede, fordi de kommer oppefra i stedet for fra de mennesker der faktisk står med børnene hver dag.

At gå på en steinerskole er ikke et eksperiment – det er et velafprøvet valg.

Jeg ved ikke om jeg tør vælge en steinerskole?

Det forstår vi godt! Skolens undervisningsplan ligner ikke andre skolers. Det gør bygningerne heller ikke. Lærernes pædagogiske overvejelser er også ret anderledes, ligesom elevernes arbejdsopgaver. Men eleverne ligner ved første øjekast ganske almindelige skoleelever, ligesom deres familier ligner almindelige familier og lærerne almindelig mennesker i det danske samfund.

Nåh, nej, ikke helt. Børnene er måske bare en smule gladere. Og det er deres familier måske nok også. For slet ikke at tale om lærerne.

Lyder det for godt til at være sandt?

For nogle har det været et stort skridt at vælge os. Men man skal huske på at barndommen, i modsætning til videoer på nettet, ikke kan startes forfra.

Det, der har været, kommer ikke igen. Hverken det gode eller det dårlige. Hvor er det så ærgerligt, hvis man ikke har værnet om det i tide.

Hvor kan man for eksempel senere ærgre sig, hvis man opdager, at man ikke valgte rigtigt for sit barn, kun fordi man ikke turde stifte nærmere bekendtskab med noget nyt, ukendt, fremmed – selv om det måske kunne gå hen og give barnet store værdier, som det kunne have glæde af hele livet.

Værdier som glæde, kreativitet, skaberkraft, gåpåmod, social bevidsthed – men også viden, faglig dygtighed, alsidighed. I stedet for en skole hvor de værdier er sekundære fordi “læring”, eksamener, karakterer og ensretning sættes i højsædet, kunne man have valgt en skole som har disse værdier som det vigtigste i hele skolens liv.

Hvordan er det faglige niveau?

Så højt som børnene overhovedet kan følge med til. Vores faglige ambitioner er vitterligt tårnhøje på hvert barns vegne: Vi skal hjælpe det modnende menneske med at blive så godt som det kan. Den barre kan et menneske kun nå op til af egen fri vilje og med de rette værktøjer, som udholdenhed og disciplin.

Og det er her vi tænker vi har en fordel i forhold til andre skolesystemer. Man være nok så dygtig en faglærer – hvis mange af børnene simpelthen ikke har lyst til at lære, kommer de ikke ret langt.

Er børn i steinerskoler dårligere til at læse?

Nej, det er en fordom som nok skyldes en misforståelse af vores undervisningsplan.

Vi har planlagt skoletiden anderledes end i folkeskolen. Der er en tendens i samfundet til at børn skal lære bestemte færdigheder så tidligt det kan tvinges ned over hovedet på dem, helt fra børnehavealderen. Vi tænker at vi må foretage en helhedsvurdering af hvad der er det mest hensigtsmæssige tidspunkt for børnene.

Vi afsætter god tid i de første år til at udvikle på nysgerrigheden, viljeskræfterne, selvdisciplinen og lysten til at gøre tingene selv, lysten til at lære. På den måde har vi et solidt fundament på plads til de intellektuelle færdigheder som kommer senere.

Så selvom vi begynder med bogstavkendskab, lærer vi ikke vores børn at læse i 0. eller 1. klasse som det efterhånden er normen andre steder. Der har de travlt med andre ting. Så hvis du tager en gennemsnitlig elev fra vores 1. klasse og sammenligner med en gennemsnitlig elev fra f.eks. 1. klasse på en folkeskole, vil folkeskoleeleven selvfølgelig være bedre til at læse på det tidspunkt. Måske er det herfra myten kommer.

Sådan ser det ikke ud i 9. klasse.

Og hvis du i stedet sammenligner de to gennemsnitlige 1. klasses-elever på ting som initiativ, gåpåmod, livsglæde og noget så basalt som at bruge sine hænder, så vil vores gennemsnitselev kunne noget som den anden elev ikke kan, og som vedkommende måske heller ikke kan i 9. klasse, desværre.

Generelt skal vi nu ikke sammenligne mennesker. De har ret til at være dem de er. Skolesystemer kan vi til gengæld godt sammenligne. En konklusion i PISA-undersøgelserne er at tidligere læsning ikke fungerer når man måler på om folk faktisk forstår hvad de læser.

Det er vigtigt at læse – netop derfor må vi give os god tid og fordybe os. På den måde får vi også alle med, noget som PISA-undersøgelserne har illustreret at andre skolesystemer desværre har store problemer med.

Hvordan ved jeg at kvaliteten er i orden?

Der kommer på skolen en uvildig tilsynsførende som er rundt i klasserne og fører tilsyn med undervisningen. Hvis ikke vi levede op til kravene, kunne vi ikke drive skole med offentligt tilskud. Så det kan man faktisk være rolig for at vi gør.

Vi tænker selv at vi på skolen tilbyder meget mere end det der stilles krav om – de krav er typisk meget snævre, og glemmer store dele af det der gør det muligt at vokse op og komme til at leve et liv som et frit menneske.

Har I meget støj i klasserne?

Nej, det er også en fordom.

Et barn der lukker ned for sig selv, er ikke vores ideal. Vi ønsker levende børn i kontakt med deres fantasi der af nysgerrighed og i en gensidig respekt for andre vælger at tie og lytte. Vi arbejder især med dette i de første år i skolen, f.eks. med aktiviteter hvor børnene nødvendigvis må samarbejde.

På den måde har vi ikke problemer i vores klasser. Hvis der er børn som er urolige, tager vi hånd om det.

Det må gerne være sjovt at lære noget, men vi glemmer aldrig at skolegang er en alvorlig sag.

Hvorfor er selvstændighed så vigtigt? Er det vigtigste ikke at tie stille og høre efter?

Opdragelse er at tænde en ild – ikke at fylde en spand. Sådan sagde den græske filosof Heraklit omkring år 500 f.Kr.

Hvis man ser på barnet som et kar, der skal fyldes med viden, holdninger og alt det andet, man som skole og forældre gerne vil give sit barn, så får man ikke et selvstændigt menneske ud af det. Man får blot en efterligning af den familie og det samfund, barnet vokser op i.

En klon.

Hvad hvis vi i stedet ser opdragelse og skolens arbejde som det, der først og fremmest skal tænde barnets indre ild?

Så får vi unge mennesker, der selv vil søge og lede. Selv vil finde vejen fremad. Selv vil komme frem til den størst mulige udvikling. Måske nok noget egenrådigt og rebelsk, men selvsikkert, tillidsfuldt og nyskabende.

Hvad hvis man er en stille, boglig elev?

Så passer man perfekt ind! Vi tiltrækker mange stille boglige elever.

Men faktisk har vores skole noget særligt at tilbyde alle.

Børn der har sværere ved intellektuelle øvelser, får et ståsted og en bekræftelse af deres selvværd, og en intuitiv tilgang til det intellektuelle. Vi har ikke børn der synes matematik er svært. De bliver ikke skoletrætte og urolige.

Børn der har lettere ved de intellektuelle øvelser, får omvendt en fortrolighed med deres hænder og krop og følelsesliv, og så har de, gennem vores vægt på selvudfoldelse og individuelle krav, mulighed for virkelig at fordybe sig. Hos os kan træerne komme til at vokse langt op i himlen.

Alle vores børn får mulighed for at knokle med noget de virkelig brænder for, og for at lære noget af mennesker der er anderledes end dem selv.

Er det ikke noget pjat med al det kunstneriske?

Vi har mange kunstneriske aktiviteter: Maling, tegning, formgivning, sang, musik, orkester, geometrisk formtegning i frihånd, eurytmi, recitation, teater, skriftlige arbejder, der skrives i hånden og illustreres med egne tegninger. Eleverne synger selv, spiller selv, maler selv, og så videre.

Nogle synes det lyder som spild af tid. Kan de stakkels børn dog ikke få noget mere matematik, så de kan klare sig bedre i livet senere hen?

Vi ved fra mange undersøgelser at det at beskæftige sig med alle former for kunst understøtter evnen til at tænke logisk – altså til at lære matematik, grammatik, dansk, engelsk og så videre. Kunstnerisk aktive mennesker lærer ikke kun lidt bedre og hurtigere, de beriger også deres egen verden og bliver gladere – og lærer derved bedre. Og tit og ofte beriger de tilmed andres verden.

Måske er det derfor vores børn ikke siger at matematik er svært.

Mit barn mistrives på en anden skole? Kan man godt starte senere?

Ja!

Vi har børn hvis forældre er kommet fortvivlede til os og fortalt om et barn der ofte er ked af det, aldrig er glad, udviser tegn på stress, slet ikke kan udstå nogle fag.

Nogle steder handler det om systemet og ikke så meget om børnene, individuelt. Et barn der ikke kan klare mosten, bliver dybest set betragtet som et problem. Og det kan børn godt fornemme. Det sætter sig mentalt og efter nogen tid også fysisk.

Men det er jo ikke barnets skyld hvis systemet ikke kan håndtere det!

I vores menneskesyn har alle mennesker en enestående værdi.

Og det skal vi huske at fortælle barnet. Ikke med ord: “Hvor er du god!” De bliver hurtigt en tom frase ligesom i reklamerne og skaber hovmod og selvtilfredshed.

Vi skal fortælle det med vores holdninger. Når børn vokser op i en stemning af respekt – både fra voksne og fra andre børn – rimelige forventninger i stedet for pres, og undervisning der tænder deres lyst til selv at yde, kan selvværdet få lov til at udvikle sig.

Og når selvværdet – ikke selvhævdelsen eller selvovervurderingen – udvikler sig, kommer glæden. Og så kommer lærdommen hurtigere. Og når man lærer hurtigere, får man mere selvværd. En god cirkel.

Vi har mange solstrålehistorier med børn som har fået en dårlig start et andet sted og kommer ind senere hos os, bliver glade og blomstrer op.

Hvad er eurytmi for noget?

Eurytmi betyder smuk/harmonisk bevægelse eller rytme. Som fag følger det børnene gennem hele skoleforløbet. Eurytmi har både pædagogiske og terapeutiske aspekter.

Børnene opøver færdigheder i koncentration, koordination, rumorientering, almen kropsbeherskelse, sprog- og rytmesans. Og så styrker det den sociale fællesskabsdannelse – når formerne skal dannes, så skal der samarbejdes.

Og så kan faget give en anden indgangsvinkel til at støtte op omkring den øvrige undervisning. F.eks. opnås en større og mere konkret forståelse af geometriens begreber, når eleverne også bevæger sig i rummet i de forskellige former: trekanter, firkanter, femkanter, otte-taller osv.

Hvad er steinerpædagogik for noget?

Rudolf Steiner var en naturvidenskabelig uddannet filosof der havde sit virke i starten af 1900-tallet i Tyskland. På et tidspunkt blev han bedt af en tysk tobaksfabrikant (Waldorf-Astoria) om at hjælpe med at stifte en skole til arbejdernes og funktionærernes børn. Sammen med lærerne ved denne skole udviklede Rudolf Steiner mange af de undervisningsmetoder og -principper, som siden er videreført og videreudviklet på Waldorfskoler over hele verden.

En grundtanke i Steiners tanker om pædagogik var at udefrakommende krav og fasttømrede ideer skal erstattes af et grundigt studie af hele barnets væsen. Hvis man først blev klog på det, ville resten følge naturligt. En gennemgående pointe var at man som lærer aldrig ukritisk måtte følge hans anvisninger. Man var forpligtet til at finde sin egen vej, og konstant evaluere på sig selv og sit virke, med et øje på de mennesker man møder.

Steiner kaldte sin filosofi for antroposofi – menneskekundskab.

Steinerpædagogikken er mere end 100 år gammel og der kommer stadig flere skoler, børnehaver og vuggestuer.

Er steinerskoler en slags kult?

Nej. Steiners filosofi, antroposofien, indeholder en spirituel side med elementer fra kristendom og fra asiatiske traditioner, og vi oplever nogle gange at folk blander pædagogik og religiøsitet sammen i hovedet når det gælder steinerskoler.

I vores skole er det pædagogik der former programmet. Der bliver ikke undervist i antroposofi. Det er ikke en religiøs skole.

En analogi kan måske være friskolekulturen i Danmark som Grundtvig i høj grad inspirerede til. Selvom Grundtvig var stærkt kristen betyder det jo ikke at friskolekulturen i Danmark er lukket og religiøs – tværtimod trives frisindet.

Steinerskolerne er ikke forbundet økonomisk eller på en anden måde. Beslutninger på vores skole træffes af skoleleder, lærerkollegiet, skolebestyrelsen som fortrinsvis består af forældre, og andre forældre der giver en hånd med. Vi er vores egen skole. Vi er medlem af sammenslutningen af steinerskoler i Danmark som er en interesseorganisation ligesom Dansk Industri.

Steiners filosofi går jo netop på at vi hver må finde vores egen vej. Der er ikke to steinerskoler der er ens.

Hvordan kan man få nogen til at lære noget uden karakterer?

Man taler om indre og ydre motivation. Ydre motivation er når man gør noget fordi andre belønner en for det. F.eks. når en hund sætter sig ned hver gang den får en godbid.

Steinerpædagogik bygger på indre motivation. Et menneske der har lyst til at gøre noget og som er øvet i at arbejde med sine viljeskræfter, går jo gennem ild og vand for at opnå det. Så kan man jo alt!

Så nej, karakterer er ikke nødvendige. Tværtimod virker karakterer ødelæggende på den indre motivation, og det kan ende med at give vidtrækkende skader. Man kan jo helt miste meningen med tilværelsen og gå i stå.

At vi ikke giver karakterer, betyder ikke at vi ikke holder øje med vores børn. Vi skriver bl.a. vidnesbyrd om elevens situation på skolen, både fagligt, socialt og udviklingsmæssigt.

Hvordan kan man læse videre hvis der ikke er afgangseksamen?

Vores afgangselever har ikke svært ved at komme videre. Tværtimod får vi at vide at de har en stærk selvstændig ballast med.

I praksis foregår det på følgende måde: For de gymnasiale uddannelser foretager vi en egnethedsvurdering, ligesom på andre skoler. I stedet for at skulle gennem den lange række af tidsrøvende afgangsprøver som folkeskolen kræver, er der så en kort optagelsesprøve ved uddannelsen, som tjekker at man forstår noget om matematik, engelsk, osv. Når man er kommet igennem den, står man på lige fod med studerende som har taget en afgangseksamen.

De elever vi vurderer egnede, er altid gået gennem deres optagelsesprøver uden problemer. Det skal man ikke være nervøs for.

Jamen, er det alligevel ikke svært at læse videre når man ikke har prøvet at gå til eksamen?

Nej, elever på steinerskoler klarer sig godt.

Nu er det at gå til eksamen altså kun en lille del af både ungdoms- og videregående uddannelser. Heldigvis – for det er svært, ja nærmest umuligt, at designe en prøve der på kort tid retfærdigt kan klarlægge hvad en studerende egentlig kan inden for et emne. Den ene er god til det ene, den anden til det andet – men det er karaktersystemet ligeglad med, de får bare ét tal, færdig arbejde!

Selvom vores elever ikke har været til en eksamen, får de alligevel nogle eksamens-relevante ting med i bagagen som man måske ikke får med fra andre skoler. De er vant til at stille sig op over for andre mennesker og fremføre noget, de er vant til at forholde sig selvstændigt til materiale, søge information og formidle det, vi klæder dem på med sociale færdigheder og de har prøvet at køre et længerevarende projekt selv.

Alt sammen ting der er stor efterspørgsel efter på videregående uddannelser, f.eks. Aalborg Universitet, også i eksamenssituationer.

Hvordan er det at være elev på skolen?

Sjovt! Og trygt! Vi oplever at børn som mistrives andre steder blomstrer op hos os. Vi har mange solstrålehistorier. Vi oplever ikke skoletræthed.

Selve skoledagen er overfladisk set ikke så anderledes end andre steder – vi har skoleklasser med kammerater, lærere og et grønt område. Under det hele ligger omtanken og flyder som en stærk, venlig strøm hvor vi hjælper hinanden – og dermed også os selv.

Hvordan er det at være forælder på skolen?

Måske lidt mere inspirerende end andre steder – vi er optaget af vores pædagogik og observationer, og inviterer gerne forældre med ind på vores rejse hvor man kan blive klogere på hvordan små mennesker og måske også store mennesker fungerer. Samtalerne forældrene imellem er måske lidt dybere end andre steder.

Måske fordi skolens miljø er noget særligt, oplever vi at en del forældre får et netværk af medforældre i den tid deres børn er her, og vi ser dem fra tid til anden komme igen mange år senere til julebasar. Så er det som om de er kommet hjem.

Vi har mange forskellige typer forældre: læger, jordmødre, smede, softwareudviklere, sygeplejersker, mekanikere, ingeniører, kokke, smykkedesignere, videnskabsmænd og -kvinder, modne forældre og unge forældre, forældre der er under uddannelse… Vi er et spejl af det brede samfund, og sådan skal det gerne være.

Er der meget arbejde i det som forælder at det er en friskole?

Vi forventer at man som forælder støtter op om skolen, men vi får at vide at der er færre ting end i folkeskolen.

Vi holder af og til arbejdsdage hvor vi i fællesskab renoverer og gør rent og passer på tingene. Det plejer at være en god mulighed for at komme tættere på børnenes hverdag, og også ganske hyggeligt. Især hvis man er lidt genert, så er det lettere at tale med andre mens man bestiller noget. Vi forventer at man møder op, eller gør noget andet hvis man er forhindret, f.eks. bager en kage eller ordner noget en anden dag. Men ingen ser skævt til nogen hvis man slet ikke magter det. Livet går op og ned.

Hvor meget koster det?

Se vores aktuelle priser og regler for søskenderabat.

Det er nødvendigt med forældrebetaling, dels fordi staten i udgangspunktet kun betaler ca. 3/4 af det en folkeskoleelev får i tilskud, dels fordi det faktisk er et krav i lovgivningen for at kunne få statstilskud som skole. For forældre som ikke har en høj indkomst, er det muligt at søge om tilskud.

Bruger skolen Aula?

Nej.

Vi foretrækker at tale med hinanden. Der kommer et lille hyggeligt ugentligt nyhedsbrev på email.

Vi ville gerne starte på skolen, men synes den ligger langt væk?

Hvis man har et barn i børnehavealderen, kan det føles uoverskueligt at binde sig til at transportere barnet de næste 10 år.

Men vi har en del børn som fra 3./4.-klasse selv tager bussen og som er gode til at følges ad, f.eks. inde fra Aalborg midtby. Så giv ikke op på forhånd – prøv at kontakte os, og lad os se om vi ikke kan finde ud af noget! Det kunne også være en kørselsordning.

Jeg er stadig i tvivl, har I mere materiale?

Skolen har også en Facebook-side hvor man kan se lidt af hvad der foregår.

Hvordan bliver man ny elev?

Ah, endelig spurgte du… Læs om indmeldelse her.