Foredrag om ‘Temperamenterne’

Ved det næste foredrag i rækken af pædagogiske fortællinger om arbejdet på Waldorfskolen i Aalborg handler det om temperamenterne.

Dette er et af de vigtigste håndtag, værktøjer, hjælpemidler, ledetråde osv. For steinerlærere og –personaler. Det er lærerigt, det gør en meget klogere på mennesker, det er hverken mystisk eller religiøst (men ganske moderne i vor tid) – og så er det ganske underholdende.

Nå. Og hvad er det så?

Hvem kender ikke til situationer, hvor man mærker, at man er kommet galt ind på livet af et andet menneske? Måske et forkert tonefald, en uheldig mimik, en bristet tålmodighed i forhold til én, der nok gerne ville have haft lidt mere tid. Måske var man lidt vel friskfyrsagtig, måske lidt for bekymret, lidt for tilbagelænet eller pågående, måske for rolig eller for hurtig.

Ja, der er et utal af muligheder for at kaste sten i vejen for et godt samarbejde. Og mange af disse sten har at gøre med temperamenterne.

Hvad er nu det for noget? Temperamenterne er de fire yderpoler i menneskets inderste, ubevidste, sjælelige liv – eller psyke. Og netop fordi de har med det underbevidste at gøre, kan de gang på gang lægge fælder for os, gang på gang gøre vort forhold til andre kompliceret.

Men ikke kun til andre, også til os selv. For hvor sker det dog tit, at vi selv har en dum følelse overfor vore egne reaktioner: ”Hvorfor lagde du dog ikke mærke til, at du jokkede ham over tæerne? Hvorfor skal du dog altid være så pivet? Hvorfor kan du dog ikke interessere dig mere for andre mennesker? Hvorfor kan du dog ikke bare holde dig til én ting og blive god til den?” 

Når man sætter sig lidt ind i temperamentslæren, kan man få – ikke løsninger! men et godt værktøj, der kan bruges både i selvudvikling, i samarbejde, i pædagogiske og terapeutiske situationer og i ledelsesarbejde.

Med venlig hilsen – Hans Peter Rasmussen