Aalborg Steinerskole står sammen mod mobning
HVAD ER MOBNING?
Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, som typisk opstår i fællesskaber, hvor der mangler sammenhold, eller hvor der er lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn bliver udstødt fra fællesskabet.
Mobning er resultatet af en uhensigtsmæssig gruppedynamik. Det handler om onde mønstre – ikke om onde børn.
Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling. For at undgå mobning skal vi opbygge trygge og tolerante fællesskaber med plads til alle.
HVAD ER DIGITAL MOBNING?
Begrebet digital mobning dækker over krænkende, nedværdigende eller ekskluderende handlinger, som
børn og unge udsættes for gennem sociale medier. Digital mobning adskiller sig fra traditionel mobning på følgende
punkter:
- Der er en vis anonymitet ved de sociale medier, som skaber stor usikkerhed blandt børn og unge,
idet man ofte ikke kender afsenderen. - Den digitale mobning kan stå på 24 timer i døgnet og er ikke begrænset til kun at forekomme i
skoletiden. - Eksponeringen af den digitale mobning er særlig problematisk, fordi man ikke ved, hvor mange der
har set de krænkende kommentarer eller billeder, og fordi man ikke altid kan slette dem igen. - For at undgå digital mobning skal vi arbejde med børnenes forståelse af digital mobnings alvor,
gennem dialog og social træning i klasserne.
MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI ER AT:
- Alle børn har ret til et mobbefrit børneliv i et trygt undervisningsmiljø.
- Alle børn skal have en hverdag med sammenhold, fællesskab og respekt.
- Alle handler, når de er vidne til mobning.
- Mobning forebygges og håndteres i fællesskab.
PÅ AALBORG STEINERSKOLE ARBEJDER VI DERFOR MED:
- At opbygge trygge og tolerante børnefællesskaber, hvor man ser hinanden, og hvor det at være
forskellige anses som en styrke for fællesskabet og vores læring. - At tage fælles ansvar for, at alle oplever skolen som et godt sted at være, det bedste sted at lære,
og hvor vi hjælper hinanden til at blive en del af fællesskabet, så ingen oplever, at de står udenfor. - At både børn og voksne anerkender og respekterer hinanden og tager affære, hvis man oplever
eller erfarer, at nogen bliver mobbet. - At beskytte børn, der er udsatte og tage os af de bagvedliggende problematikker.
- Digital dannelse på et alderssvarende niveau for at sikre, at eleverne er trygge og ved, hvordan de
skal agere på de digitale medier.
Sådan håndterer vi mobning
| Handling | Deltagere | Ansvarlighed | |
|---|---|---|---|
| Tilskuer | Såfremt man hører om eller ser mobning, skal man henvende sig til klassens kontaktlærer eller til en anden lærer/pædagog, som har pligt til at give beskeden videre til denne. Dette gælder både for børn, skolens personale, forældre, og SFO. Det er vigtigt, at man er opmærksom på, at et tavst vidne også bidrager til en uhensigtsmæssig (klasse)kultur. | Ledelse, lærere, pædagoger, forældre, børn, SFO | Ledelse, lærere, pædagoger, forældre, børn, SFO |
| Klassen/børnegruppen | Det aftales i samarbejde mellem skolelederen, klasselærer og pædagoger, hvilke tiltag der skal iværksættes i den konkrete situation. Mulige tiltag: Gruppemøder for klassens elever med henblik på identificering af problemstillingen samt at skabe et rum, hvor alles oplevelse bliver bragt i spil. Refleksionsdagbog, hvor der tages afsæt i en situation på skolen i den forgangne uge, som børnene enten selv har deltaget i eller været vidne til. Der arbejdes med forskellige metoder i forhold til at skabe en kulturændring. Børnene informeres om, at de altid trygt kan henvende sig til deres lærer, pædagog, forældre mv., da de bliver taget alvorligt, og der bliver handlet på henvendelsen, uden at de behøver blive tilkendegivet for klassen. |
||
| De involverede børn | Der bliver taget kontakt til de direkte involverede børns forældre, herunder de involverede, for at informere om situationen samt den efterfølgende proces. Der bliver inden for 10 arbejdsdage udarbejdet en konkret handleplan, som tager udgangspunkt i både den enkelte elev samt hele klassen. De direkte involverede børns forældre bliver indkaldt til møde, hvor de bliver informeret om indholdet af handleplanen. | Ledelse, klasselærer | Ledelse, klasselærer |
| Forældregruppen | De direkte involverede børns forældre bliver kontaktet af skolen samt indkaldt til individuelle møder. Den øvrige forældregruppe bliver informeret om situationen via et forældrebrev, hvor der bl.a. beskrives, hvordan mobning skal forstås; den skal ikke forstås ud fra et individperspektiv, men som en destruktiv kultur i klassen: Vi placerer ikke skyld. Her ud over kommes der med konkrete bud på, hvordan forældregruppen kan bidrage til en fælles indsats | Ledelse, klasselærer | Ledelse, klasselærer |
FORANKRING
- Skolelederen prioriterer ressourcer og kommunikerer tydeligt skolens forventninger til et trygt og rummeligt børneliv med det formål at styrke elevernes trivsel, læringsmiljø, inklusion og reducere omfanget af elevernes fravær på skolen. Et stabilt fremmøde er således med til at underbygge elevtrivslen og de sociale gode relationer eleverne imellem.
- Lærerne har et vedholdende fokus på at strukturere undervisningen, så den styrker klassens positive sociale bånd og bidrager til at opbygge og vedligeholde relationer, der giver tryghed og lyst til at indgå i klassefællesskabet. samarbejde.
- Elevrådet er med til at sætte fokus på elevernes trivsel og udbrede kendskabet til skolen antimobbestrategi, så alle elever ved, hvad de skal gøre, hvis nogen bliver mobbet.
- Eleverne inddrages løbende i arbejdet med trivsel på skolen og i arbejdet med antimobbestrategien, så eleverne føler ejerskab til strategien og indsatserne mod modning.
- Eleverne gennemfører den årlige nationale trivselsundersøgelse. Skolelederen, lærerne og skolebestyrelsen evaluerer effekten af skolens tiltag for trivsel og imod mobning.
- Skolebestyrelsen sikrer revision af antimobbestrategien, følger op på den og sørger for at bruge det som et aktivt dokument.
- Alle klasser har trivselsaftaler, som løbende opdateres.
HANDLEPLAN
- Forældrene til direkte involverede børn kontaktes med henblik på at informere om situationen, hvorefter de indkaldes til orienteringsmøder.
- Herefter bliver der udarbejdet en handleplan senest 10 arbejdsdage efter, der er konstateret problemer med det psykiske undervisningsmiljø, herunder tilfælde af mobning. Handleplanen bliver udarbejdet i samarbejde mellem nærmeste leder, team og inklusionspædagog. I udarbejdelsen af handleplanen skal der være fokus på, om man risikerer at udstille allerede udsatte elever yderligere.
- Forældrene til de direkte involverede børn indkaldes til individuelle handleplansmøder, hvor der spares om løsninger og aftales og iværksættes tiltag.
- Handleplanen indeholder konkrete tiltag om, hvordan problemerne effektivt bliver stoppet, og den forholder sig både til hele børnegruppen og til de direkte involverede parter, da mobning skal ses som en destruktiv klassekultur, som kræver en kulturændring for hele klassen: Vi placerer ikke skyld
- Der findes ikke én rigtig måde at håndtere mobning på, og det vurderes derfor i samarbejde mellem skolelederen, lærere og pædagoger, hvad der igangsættes i forhold til den konkrete situation og børnegruppe. På baggrund heraf udarbejdes den konkrete handleplan, som løbende bliver evalueret i samarbejde mellem nærmeste leder, team og inklusionspædagog.
- Når de direkte involverede børns forældre er blevet orienteret om tiltagene til et handleplansmøde, informeres den øvrige forældregruppe via et forældrebrev, hvor der bl.a. beskrives, hvordan mobning skal forstås. Her ud over kommes der med konkrete bud på, hvordan forældregruppen kan bidrage til og støtte op om en fælles indsats.
Mulige foranstaltninger kan være
- Indførelse af ekstra tilsyn i skolegården.
- Synlig klasseledelse med fokus på relationskompetence og inkluderende fællesskaber tilrettelægges, således at det bliver en del af hverdagen.
- Afholdelse af en temauge om trivsel/mobning på årgangen.
- Indsættelse af en ekstra lærer/pædagog i udvalgte timer
- Inddrage børnene i identificeringen af problemstillingen og refleksion over løsningsmuligheder.
- Lade klassen udarbejde deres egne klasseprincipper for trivsel/at være en god kammerat/adfærd på de sociale medier eller det, eleverne selv finder aktuelt.
- Lave øvelser i klassen, der skaber dialog og refleksion over, hvilke udfordringer og opmærksomhedspunkter der kan opstå, når man kommunikerer på nettet.
- Igangsættelse af forskellige fællesskabsfremmende aktiviteter i klassen.
- Sætte mobning og klassens trivsel på dagsordenen til forældremøder.
- Afholdelse af trivselsmøder med hver enkelt elev