Hvorfor bliver børn glade på Aalborg Steinerskole?
Man kender det fra sig selv…
Om det er ved uddannelse, kurser, efteruddannelse, køreskole, rådgivning af forskellig slags eller andet:
– når omgivelserne gør én tryg
– når presset ikke er større, end at man kan tage det med et smil
– når de andre deltagere er venligt stemte og ikke mobber, driller eller irriterer
– når omgivelserne er indrettet med lyst til skønhed og æstetik
– når underviseren gør sig umage med den enkelte
– når ens arbejde og indsats vurderes ud fra ens egne forudsætninger og ikke ud fra nogle fastsatte normer
– når det, der undervises i, er tilpasset ens egen alder og udvikling i stedet for at være tilpasset et eller andet overordnet system.
Ja, så bliver man meget mere glad og tilfreds.
Og når man så er glad og tilfreds, så hører man bedre efter, gør sig mere umage, lærer mere og hurtigere. Og når man så lærer mere, så bliver man mere glad og tilfreds. Og så lærer man mere… Og når voksne har det på den måde, mon det så ikke også gælder for børnene?
Opdragelse er at tænde en ild- ikke at fylde en spand.
Sådan sagde den græske filosof Heraklit omkring år 500 f.Kr.
Det, han mente, var, at når man ser på barnet som et kar, der skal fyldes med viden, holdninger og alt det andet, man som skole og forældre gerne vil give sit barn, så får man ikke et selvstændigt menneske ud af det.
Man får blot en efterligning af den familie og det samfund, barnet vokser op i.
Eller med et moderne ord: en klon.
Men – hvad så, hvis man i stedet ser opdragelse – og i vores tid
selvfølgelig også skolens arbejde – som det, der først og fremmest skal tænde barnets indre ild?
Så får man unge mennesker, der selv vil søge og lede.
Selv vil finde vejen fremad.
Selv vil komme frem til den størst mulige udvikling.
Måske nok noget uregerligt og rebelsk, men idealistisk og
nyskabende.
På længere sigt nok meget værdifuldt for de kommende generationer.
En ualmindelig skole – for helt almindelige børn
Aalborg Steinerskoles undervisningsplan ligner ikke andre skolers. Det gør bygningerne heller ikke. Lærernes pædagogiske overvejelser er også ret anderledes. Og det er dagligdagen for eleverne sandelig også.
Undervisningen i klasserne ligner heller ikke det, man normalt mener, undervisning på en skole er. Og det gør elevernes arbejdsopgaver heller ikke.
Men eleverne ligner ved første øjekast ganske almindelige skoleelever. Deres familier ligner bestemt også ganske almindelige familier. Og lærerne ligner sandelig ganske almindelige mennesker i det danske samfund.
Ja, en skole med almindelige lærere for almindelige børn fra almindelige familier. Nåh, nej, ikke helt -børnene er måske bare en smule gladere. Og det er deres familier måske nok også. For slet ikke at tale om lærerne.
Lyder det for godt til at være sandt? Kom selv og se…
Barndommen – genudsendes ikke!
Hvor er det trist, når DR meddeler, at en skøn udsendelse aldrig bliver genudsendt. Man siger: ”Det skulle jeg bare have vidst, så jeg havde kunnet optage den!”
Men den største af alle udsendelser er for intet at regne mod barndommen – og dén genudsendes med sikkerhed aldrig. Og du kan ikke optage den, så du kan spille den igen senere. Eller redigere i den. Det, der har været, kommer ikke igen. Hverken det gode eller det dårlige. Hvor er det så ærgerligt, hvis man ikke har værnet om den i tide.
Hvor kan man for eksempel senere ærgre sig, hvis man opdager, at man valgte forkert for sit barn, kun fordi man ikke turde kaste sig ud i noget nyt, ukendt, fremmed – selv om det måske kunne gå hen og give barnet store værdier, som det kunne have glæde af hele livet.
Værdier som glæde, kreativitet, skaberkraft, gåpåmod, social bevidsthed – men også viden, faglig dygtighed, alsidighed. Man kunne have valgt en skole, der ikke har disse værdier som noget sekundært – fordi indlæring, eksamener, karakterer og måske endda tilpasning sættes i højsædet – men som har disse værdier som det vigtigste i hele skolens liv.
Fordi, du er det værd…
Ethvert menneske har en enestående værdi. Ethvert barn er alle sine forældres, pædagogers og læreres anstrengelser værd.
Husker vi nu også at fortælle barnet det? Ikke med de daglige ord: ”Du er meget værdifuld!” De kan blive en tom frase ligesom i reklamerne og skaber blot hovmod og selvtilfredshed.
Men med vores holdninger. Når børn vokser op i en stemning af respekt for deres inderste kerne – både fra voksne og fra andre børn – rimelige forventninger i stedet for pres og dertil undervisning, der tænder deres lyst til selv at yde, kan selvværdet få lov til at udvikle sig.
Og når selvværdet – som ikke er selvhævdelsen eller selvovervurderingen – udvikler sig, kommer glæden. Og så kommer lærdommen hurtigere. Og når man lærer hurtigere, får man mere selvværd. Og med selvværdet kommer der mere glæde…
Kunst i skolen – tidsspilde eller måske et stærkt værktøj?
Vi spilder vist tiden med al den kunst, der er i Aalborg Steinerskole: Maling, tegning, formgivning, sang, musik, orkester, formtegning, eurytmi, recitation, frihåndsgeometri, alt det teater, skriftlige arbejder, der skrives i hånden og illustreres med egne tegninger og så videre.
Kan de stakkels børn dog ikke få noget mere matematik, så de kan klare sig bedre i livet senerehen?
Vi véd fra mange, mange undersøgelser, at det at beskæftige sig med alle former for kunst understøtter evnen til at tænke logisk – altså til at lære matematik, grammatik, dansk, engelsk og så videre.
Især, hvis man beskæftiger sig aktivt med det: Selv synger, selv spiller, selv maler og så videre.
Mange undersøgelser viser, at kunstnerisk aktive mennesker ikke kun lærer lidt bedre og hurtigere, de beriger også deres egen verden og bliver gladere – og lærer derved bedre. Og tit og ofte beriger de andres verden derved, hvorved andre mennesker bliver gladere.
Kunst er altså en meget god måde at stimulere indlæringen på. Og så véd man f.eks. at det at synge sænker blodtrykket hos alle – især patienter, der har forhøjet tryk.
Så hvorfor ikke vænne børnene til at synge godt med hver eneste dag i skolen?